Forspiring: Den store guide til forspiring af planter

Såbakker med plantespirer

Planter spiller en vigtig rolle i vores hverdag og kan bringe liv og farve ind i vores hjem. Hvordan begynder man at dyrke sine egne planter fra frø?

Den bedste måde at lave sine egne planter til drivhuset eller haven, er at starte deres liv med at forspire dem indendørs.

Forspiring er en teknik, hvor du sår frø i små beholdere eller bakker, med det formål at få planterne til at spire og vokse. Inden de ompottes til deres endelige placering i haven eller drivhuset.
Formålet med forspiring er at give planterne en tidlig start og beskytte dem mod ydre påvirkninger, som vejr og skadedyr, indtil de er stærke nok til at modstå disse faktorer.

Det kræver de rette betingelser for at få det lille frø til at spire og vokse – temperaturen, tidspunktet, lyset, vækstmediet og fugtigheden skal være passende.
Desuden kan forspiring af forskellige frøtyper kræve tålmodighed, da de ikke nødvendigvis spirer på samme tid.
Med den rigtige tilgang og udstyr, vil du opleve succes med forspiringen.

De optimale spiringsforhold

For at sikre optimal vækst for de små spirer, er der flere faktorer, der skal tages hensyn til:

  • Lys: Planter har brug for tilstrækkeligt lys til fotosyntese, ellers får du spinkle og ranglede planter.
  • Temperatur: De fleste planter spirer fint ved temperaturer mellem 18-25°C.
  • Fugtighed: Plantespirerne har brug for korrekt jordfugtighed, ikke for meget og ikke for lidt.
  • Jord: Spirer har brug for den rigtige type jord med den rigtige mængde næringsstoffer.
  • Luftcirkulation: Planter har brug for tilstrækkelig luftcirkulation for at undgå skimmel og andre sygdomme ødelægger spirene.
Forspirings væklstlys minidrivhus

Hvad skal jeg bruge til forspiring?

En vellykket forspiring kræver, at man forbereder sig med de rigtige materialer og udstyr, samt selvfølelige de ønskede frø.

Her gælder det. Ved valg af forspiringsudstyr bør du investere i en god kvalitet, som du kan have glæde af i rigtig mange år frem.
På den måde spare du miljøet for meget affald, og det er også godt for din pengepung.

  1. Såbakke: Valget af den rigtige såbakke har stor betydning for udviklingen af dine planter. En god og stabil såbakke med et godt dræn i bunden, er afgørende for at holde på fugtigheden i gromediet, og overskydende vand kan løbe fra.
    På den måde give du de bedst mulige betingelse for at planten kan udvikle sig til en sund, solid og robust plante.
  2.  Minidrivhus låg: Når du har sået frøene bør der ikke vandes mere, da man ellers risikerer, at frøene rådner, det kan derfor anbefales at sætte et låg på bakken, så jorden ikke tørrer ud på noget tidspunkt under den følsomme spiring.
    Et gennemsigtigt minidrivhus låg kan anbefales, så de små planter kan overvåges, og de kan få lys.
  3. Undervandingsbakke: En god og stabil undervandingsbakke kan anbefales, da den gør det nemt at vande plantespirerne nedefra. Man bør ikke på noget tidspunkt vande ovenfra, da man derved risiker at den lille plantespire rådner, eller der kommer sørgemyg i jorden.
  4. Gromedie: Her findes der et utal af muligheder, men brug af havejord frarådes, da det indeholder for mange svampe, bakterier og virusser der kan skade spirene. Hvis man ønsker at dyrke økologisk, er der reelt kun en mulighed i øjeblikket, og det er at bruge kokosjord.

    Kokosmuld indeholder normalt ikke nogen form for skadelige svampe, bakterier og virusser, men indhold heller ikke nogen form for næring, så derfor er det vigtigt at tilsætte en god kvalitets gødning, gerne i halv styrke til at begynde med.

  5. Lys: Uden lys dør de små spirer hurtigt, så derfor er lys en afgørende parameter for at få succes med dine planter. Her kan man enten prøve at sætte sine såbakker i vinduet, hvilket vil medfører at plantespirer strækker sig mod dagslyset, hvilket giver dårlige og svage planter. Et bedre alternativ er at bruge en grolys lampe, som kan give den korrekte mængde lys. For plantespirer anbefales der mellem 120-180 uMol/m2.
  6. Varme: En varmemåtte kan fremme spiringen, isæt for frø og rødder der kræver ekstra varme for at spirer.
  7. Gødning: Hvis du vælger at bruge kokosfiber som såjord, kan det anbefales at tilsætte en god flydende gødning i halv styrke. Derefter øges mængden af flydende gødning mens planter vokser. Husk at vælge en der passer til de danske forhold med meget kalk i vandet!

3 gode råd til en vellykket forspiring

  1. Brug et køligt rum med så meget lys, som muligt, f.eks. ved at bruge LED vækstlys, der har et lavt elforbrug.
    Indtil frøene spirer, kan det være en fordel at have ekstra varme, som du kan opnå ved at bruge en varmemåtte.
    Når planterne er kommet frem, skal temperaturen sænkes til 18 grader. Bliver det for varmt, f.eks. fra en radiator under en vindueskarm, vil planterne blive slappe og svage.

  2. Find gamle urtepotter, bakker eller lignende, og så f.eks. salat, spinat eller ærter.
    Det er forholdsvis nemt at få frøene til at spire, og de kan plantes ud i slutningen af marts eller starten af april. Marts er også en god tid at starte forspiring af tomatplanter, som senere kan plantes i et overdækket højbed eller i et drivhus.

  3. Så altid i kokosfibre i såjord eller priklemuld. Almindelig havejord kan indeholde ukrudt, svampe og sygdomme. Det kan være svært for de små planter at klare sig.

Hvorfor går forspiring galt?

Der er mange faktorer, der kan føre til, at forspiring går galt. Her er nogle af de mest almindelige årsager:

  1. Fejl i jordblandingen (Brug såjord eller kokosfiber jord)
  2. Overvanding eller udtørring (Brug undervandings bakke)
  3. Mangel på lys (Brug en god grolys lampe)
  4. For høj eller lav temperatur (18-20gr C. er bedste)
  5. For meget gødning (Vælg såjord eller kokosfiber jord)
  6. Manglende rengøring af såbakker (Bakterier – rens grundigt din bakke)

Ved at være opmærksom på disse faktorer, kan du minimere risikoen for, at forspiring går galt og sikre, at dine planter vokser og trives.

Hvornår forspirer man?

Hvornår skal man starte med at forspirer afhænger af flere forhold. Hvor længe er spirerne om at udvikle sig, fx er chili langsom om at udvikle sig. Det gør sig især gældende for de stærke varianter.

Mini cherry tomat

Hvornår forspire man tomater?

  • Tomatplanter vokser hurtigt, og det tager normalt mindre end en måned for frøene at blive 10-15 cm høje.
    Vindueskarmen eller plantebordet kan hurtigt blive overfyldt med halvstore planter, der slås om pladsen og lyset.
    Det er derfor en god idé at overveje, hvor du vil placere dine tomatplanter, mens de vokser.
    Du kan evt. anskaffe en kraftig grolys lampe, der kan dække et stort areal. Hvis du har et vindue med godt lys, kan du anvende dette til at oplyse dine tomatplanter, eller du kan anskaffe en fuldspektrum grolys lampe.
    Det er også en god idé at tænke over, hvordan du vil vande og beskære dine planter, da tomatplanter har brug for regelmæssig vanding og beskæring for at vokse sig sunde og stærke.
    Husk at du aldrig må klippe tomatplantens topskud, ellers får du en busk af dine tomatplanter, som ikke giver et godt udbytte.
  • Forspiring af tomatfrø er en spændene proces. Der giver dig mulighed for at dyrke dine egne friske tomater.
    Følg ovenstående vejledning om forspiring ca. 8 uger før udplantning til midt i maj til frilandstomater eller først i juni, og sørg for at have en god plan for opbevaring og vedligeholdelse af dine tomatplanter, mens de vokser.
  • Læs mere uddybende om forspiring af tomater fra frø her.

Trin for trin guide til forspiring af tomater

I denne guide vil du bemærke, at vi bruger såbakker fra Danish og Quick pot. Er du nysgerig på, hvilke såbakker der kan anbefales, kan du læse mere om det i vores guide her.

Tomatplante med frugt

1. Find dine frø: Vælg frø efter spiringsprocent.  Det ville være synd, hvis du skal bruge en masse tid og energi på nogle frø der ikke spirer.  

2. Vælg såbakke: Vi anbefaler, at du vælger en af vores såbakker fra Danish eller Quick pot.

3. Fyld din såbakke: Fyld din såbakke med jord, der egner sig til forspiring af tomatplanter, som kokosfibre, såjord eller priklemuld.  

4. Tag din Pushplate: Læg din pushplate over cellerne i såbakken. Giv den et tryk, og sørg for at hele overfladen bliver presset ned. Kom derefter dine frø i jorden. Har du ikke en pushplate, kan du med fordel bruge din finger til at prikke hul. Kom derefter frøene i hullerne.

OBS! Pas på ikke at trykke din pushplate for hårdt ned da jorden bliver for kompakt. 
Du skal også passe på, at hullerne ikke bliver for dybe.

Sidst men ikke mindst skal den type Pushplate du vælger passe til din såbakke.

5. Fordel frøene: Fordel derefter frøene i hullerne, du lige har lavet med din pushplate eller din finger. Det kan være svært at styre, at der kun kommer et frø i jorden af gangen, da det er dyrkning af tomatplanter kan frøene godt kæmpe om pladsen, så det kan derfor være vigtigt at være præcis.  

6. Top med jord: Dæk til med jord og børst af så du får en jævn overfalde.

7. Stil din såbakke i undervandsbakken: Stil din såbakke i en undervandsbakke. Undervandsbakken tjener størst formål ved at opsamle vandet.
Der drænes fra såbakken. 
Senere når planterne er spireret frem foregår alt vanding nedefra i vandingsbakken. På denne måde undgår du at planterne ikke rådner over ovenvanding at jorden op gennem rødderne og at de små spæde planter ikke beskadiges ved at remmes af ovenvandning.

8. Vand din såbakke: Indtil frøene er spiret frem anbefaler vi at ovenvanding samtidigt med at man fylder lidt vand i underbakken.
Du har nu forspiret dine tomatfrø. 

  1. Brug et køligt rum med så meget lys, som muligt, f.eks. ved at bruge LED vækstlys, der har et lavt elforbrug.
    Indtil frøene spirer, kan det være en fordel at have ekstra varme, som du kan opnå ved at bruge en varmemåtte.
    Når planterne er kommet frem, skal temperaturen sænkes til 18 grader. Bliver det for varmt, f.eks. fra en radiator under en vindueskarm, vil planterne blive slappe og svage.

  2. Find gamle urtepotter, bakker eller lignende, og så f.eks. salat, spinat eller ærter.
    Det er forholdsvis nemt at få frøene til at spire, og de kan plantes ud i slutningen af marts eller starten af april. Marts er også en god tid at starte forspiring af tomatplanter, som senere kan plantes i et overdækket højbed eller i et drivhus.

  3. Så altid i kokosfibre i såjord eller priklemuld. Almindelig havejord kan indeholde ukrudt, svampe og sygdomme. Det kan være svært for de små planter at klare sig.

Hvornår forspire man chili?

Hot pepper - til balkon

  • Det er normalt bedst at forspire chiliplanter indendørs i løbet af vinteren eller i forårsmånederne.
    De har brug for en vis mængde varme for at spire.
    Hvis du planlægger at dyrke chiliplanter udendørs i haven, kan du forspire dem indendørs i 4-8 uger. Før den sidste frostdato.
    For stærkere udgaver af chilien, kan det være nødvendigt at starte allerede i december.

  • Da chili skal forspires meget tidligt, er det nødvendigt at bruge grolys til at understøtte deres vækst henover vinteren.

Trin for trin guide til forspiring af chili

Hot pepper - til balkon
  1. Fyld dine potter/spirebakker: Fyld dem med så-, priklemuld og vand i jorden. Den skal være fugtig, pas på den ikke bliver alt for våd .
    Det er vigtigt, at der er hul i bunden af dine potter, så vandet kan løbe fra.

  2. Læg et frø eller to: Om du skal bruge et eller 2 frø er afhængigt af spiringsprocenten.  
    Når du har styr på spiringsprocenten – kom et eller to frø i din potte eller spiringsbakke. 
    Dæk derefter til med ca. 0,5 cm så- eller priklemuld og vand med en forstøver.

  3. Stil dem et lunt sted: Det skal være 26-29 grader. Husk at være tålmodig, da det godt kan tage noget tid. Et par uger for at være mere præcis. før frøene spirer. Det er muligt og opnå hurtigere spirirng med et låg eller noget afdækning.

  4. Når frøene er spiret: Skal de placeres et lyst sted fx. de syd/øst vendte vinduer. Det er vigtigt, at du fjerner evt. låg eller afdækning. Ved tidlig forspiring benyttes vækstlys 14 timer i døgnet.

  5. Sørg løbende for: Jorden skal ikke tørre ud, og du skal også undgå overvanding. Vi anbefaler, at de første 4-6 blade. 
    OBS! Det er her dine planter er klar til ompotning i større potter hvis du har benyttet dig af spirebakker.

  6. Har du plantet flere frø i samme potte: Kan du enten fjerne den mindste eller plante dem om i hver deres potte, når de har sat de første 4-6 bladsæt. Det er også her, at dine planter er klar til ompotning i større potter, hvis du har sået i små spirebakker.

  7. Jordtemperaturen:Når jordtemperaturen i drivhuset er omkring 15-18 grader kan dine planter plantes ud i en stor krukke, højbed eller direkte i jorden.
    Sørg for langsomt at vænne dine planter til direkte sollys ved at sætte dem udenfor et par timer om dagen og tage dem med ind igen. Vinden vil også være med til at gøre dine små planter mere robuste.

  8. Vand jævnligt: med gødningsvand, gerne hver gang du vander. Glæd dig til, at du kan høste dine første frugter.
    Hvis dine planter bliver for tætte, kan du evt. fjerne nogle af de nederste grene. Det er for at give luft og derved undgå svamp og skimmel.

  9. Høst: Dine frø fra en moden frugt og læg dem til tørring, så du har frø til næste års dyrkning. Har du flere chilier, end du kan bruge, kan du med fordel lave dem til chilipaste, chiliolie, tørre dem eller fryse dem ned, så du har egne chili hele året.

  10. Ønsker du: flerårige planter, skal de tages ind vinteren over og vandes løbende, og det kan derfor være en fordel at dyrke i krukke.

Hvornår forspire man Agurker?

  • Agurker er en populær grøntsag, der kan dyrkes i haven eller på en altan.
    Hvis du vil have en god høst, er det vigtigt at starte forspiringen af agurkerne på den rigtige tid.
    Det vil sikre, at agurkerne har den bedst mulige start på sæsonen.

  • Forspiringstiden for agurkefrø afhænger af den klimaet.
    Generelt kan man starte forspiringen af agurker indendørs i februar eller marts. 
    Når vejret stadig er koldt. Når vejret er varmt nok, kan agurkerne plantes udendørs i haven eller på altanen.
Søde ærter

Hvornår forspire man ærter?

  • Såning af ærter fra slutningen af april til starten af maj. Det er ofte det bedste tidspunkt, da det sikrer, at ærterne har den bedste mulighed for at vokse og udvikle sig i et miljø med tilstrækkeligt varme og fugt.
    Ved at plante med en til to ugers mellemrum kan du også sikre en løbende høst af friske ærter i løbet af sæsonen, i stedet for at skulle høste alle ærterne på én gang
spireærter

Forspiring af ærtefrø forgår ved følgende:

  1. Læg ærtefrøene i blød i ca. 24timer.
  2. Fyld en såbakke med kokosfiber muld eller såjord, det kan anbefales at bruge en QuickPot 150 R SåBakke med 150 celler.
  3. Nu såes der en ærte i hver af de 150 celler.
  4. Herefter tildækkes cellerne med kokosmuld/såjord.
  5. Bakken stilles et sted der er varmt og lyst, hvor temperaturen er omkring 20-25 grader Celsius.
  6. Hold jorden fugtig, indtil ærterne begynder at spire, normalt inden for 7-10 dage.
  7. Når ærterne har spiret, skal de omplantes til en større potte eller plantes i jorden i haven.
  8. Hvis du dyrker dem som ærteskud, skal de høstes når de er ca. 10-15 cm høje,

Hvornår forspire man kartofler?

  • Sidst i februar er den bedste tid til at sætte kartofler til forspiring. Det giver dem tid til at spire og vokse, før de bliver plantet i jorden om foråret.
  • Før du sætter kartoflerne i jorden, skal du fylde potter eller kasser med pottemuld eller anden form for muld. Sørg for, at der er en god mængde jord i bunden af beholderen, så kartoflerne har et solidt sted at stå.
  • Når du har forberedt beholderen, er det tid til at lægge kartoflerne i jorden. Læg dem så der er jævnt fordelt i beholderen. Dæk dem derefter med jord, så de er dækket til ca. 1/3 af deres højde.
  • Det er vigtigt at holde jorden let fugtig under hele forspiringen, spraye jorden regelmæssigt med vand. Sørg for, at jorden altid er fugtig, men ikke våd.
  • Hvis du ikke fik sat kartoflerne til forspiring sidst i februar, kan du stadig få noget af forspiring i første halvdel af marts. Følg de samme trin som beskrevet ovenfor for at sikre en vellykket forspiring.
Gødning, gromedie og tilbehør

Forspiring - Skal der gødes?

Gødning er en vigtig del af processen med forspiring af planter. For at sikre, at dine planter får de næringsstoffer, de har brug for, bør du gøde dem efter følgende fremgangsmåde:

  1. Brug en god kvalitet af såjord. Jorden skal indeholde næringsstoffer, til at støtte den tidlige vækst af planterne. Hvis du bruger kokosfiber, bør du tilsætte en svag opløsning af flydende gødning fra starten.

  2. Du kan gøde frøene med en svag opløsning af flydende gødning. Når de har spiret. Dette vil give dem de næringsstoffer, de har brug for, for at vokse sig stærke.

  3. Fortsæt med at fodre planterne med en svag opløsning af gødning, hver eller hver anden uge. Det er afhængigt af deres behov.

  4. Brug flydende gødning. Der er beregnet til spiring af planter, da det vil give dem de næringsstoffer, de har brug for. For at vokse korrekt.

Ved at følge disse trin kan du sikre, at dine planter får de næringsstoffer, de har brug for, og vil vokse stærkt og sundt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er bedst at gøde planterne regelmæssigt med en svag opløsning af gødning, da en overdosis af gødning kan skade planterne.

Hvornår er det tid til at omplante, og hvordan ompotter man?

Det er ikke altid den bedste strategi at så planterne individuelt i store potter fra starten.
Det vil fylde en del i din vindueskarm, og planterne vil også have sværere ved at trives. Det er fordi de ikke har tilstrækkelig rodvækst til at holde på jorden.
Det er bedre at starte med såbakker eller minidrivhuse og gradvist flytte planterne til større potter, når de er klar.

Hvornår skal man potte om?

Når frøene er spirede, vokser planterne sig større og større, indtil de begynder at stå for tæt i deres potte eller såbakke.
Det er her, du skal begynde at overveje en ompotning. Potteomplantningen vil give planterne den nødvendige plads til at fortsætte deres vækst, samtidig med at deres rødder kan nå ned i frisk jord for at få den næring, de har brug for. Kig efter om rødderne har udfyldt den celle de står i, og om rødderne kan ses i bunden af cellen – løft bakken og kig.

Sådan ompotter du

Før du begynder at ompotte dine planter, er det en god idé at lægge en avis eller et stykke papir under, da det kan blive lidt besværligt med jord. Når planterne er klar til at blive omplantet, tager du dem først op af deres potte eller såbakke, og deler dem derefter ved rødderne, hvis der er flere planter i cellen. Da planternes rødder er sårbare i denne proces, er det vigtigt at være effektiv og omplante hver plante så hurtigt som muligt.

Vær opmærksom på at du ikke udtørrer plantens rødder under omplantningsprocessen. Derfor er det en god idé at være effektiv og omplante hver enkelt plante så hurtigt som muligt. Hvis du vil være ekstra på den sikre side, kan du fylde lidt vand i potterne før du planter, så jordblandingen er lidt fugtig.

Når planterne er klar til at blive sat i jorden igen, laver du et hul med en finger i den nye priklejord og sætter derefter planten forsigtigt ned. Dæk derefter rødderne med jord og tryk let omkring planten med en finger, så den står fast. Det er også vigtigt at huske, at potteomplantning i større urtepotte kan være nødvendigt flere gange i løbet af forspiringen, da planterne vokser og fylder mere.

Husk at jo mere planterne fylder, jo mere grolys har du brug for, da planterne kræver mere lys når de bliver større. Det kan derfor anbefales at bruge en grolys lampe som kan dæmpes, samt hæves/sænkes over dit plantebord.

Sådan forhindrer du kuldechok hos stiklingerne

For at sikre, at planterne har det bedst muligt, når de skal plantes på deres endelige voksested, er det vigtigt at hærde dem, så de undgår kuldechok eller forbrænding af bladene. Dette kan have en negativ effekt på væksten og måske endda stoppe den midlertidigt eller permanent. Derfor er det en god idé at tage nogle forholdsregler for at forhindre chokket.

Første skridt: Begynd med hærdningen Når vejret bliver varmere, kan du starte med at hærde dine planter. Du kan begynde med at sætte dem ud om morgenen et sted med læ og ingen direkte sol. Derefter skal du tage planterne ind igen om aftenen. Dette kan du gøre i en uges tid for at forberede planterne til deres nye liv udenfor.

Andet skridt: Gradvis tilvænning til det nye miljø Ved at gentage dette trin dag efter dag, vil planterne blive gradvist tilvænnet til deres nye miljø og de nye vejrforhold. På denne måde kan du sikre, at de undgår kuldechok og dermed får den bedste mulighed for at trives og vokse.

Ved at følge disse trin kan du undgå kuldechok hos dine stiklinger og sikre, at de har den bedst mulige start på deres nye liv udenfor. Så giv dig i kast med hærdningen og held og lykke med forspiringen!