Et citrontræ er blandt de mest efterspurgte træer i Danmark. Det skyldes måske, at træet giver følelsen af varmere himmelstrøg.
Citrontræet klarer sig godt i den lyse varme danske sommer. Men når vi kommer til de kolde vintermåneder, kan det være svært at vedligeholde citrontræet. Hvis ikke man er opmærksom når vintermånederne banker på, kan det i værste fald ende med at gå til. Derfor er det vigtigt at holde øje med om træet får den rette mængde lys, vand, gødning og varme – også om vinteren.
Indholdsfortegnelse
ToggleHvordan passer man et citrontræ om vinteren?
Dine citrustræer har nogle helt specielle krav til hvordan de skal plejes bedst, fx har citrontræet brug for en minimumstemperatur på 8 – 10 °C året rundt (kan dog varier lidt efter præcist hvilket citrustræ art du har). Det kan derfor være svært at opfylde citrontræets behov for lys og varme i vinterhalvåret, hvor netop de to ting er begrænsede.
Der findes dog forskellige måder at holde liv i træet hen over vinteren uden det tager for meget skade.
Overvintring i haven
Det er generelt ikke en god idé at overvintre et citrontræ i haven i Danmark eller andre steder med koldt vinterklima. Citrontræer er tropiske planter, der trives i varme og solrige forhold. I koldere klimaer kan frost og lave temperaturer skade eller endda dræbe træet.
Dog kan nogle citrustræer godt overvintres i haven hvis du har et lunt sted med læ, det er dog også en stor risiko for at træet går til i løbet af vinterens kolde måneder. Hvis du ikke har andre alternativer, bør du beskytte træet med en “vinterfrakke” og pakke potten grundigt ind i et tæppe så den ikke fryser til. En del hårdføre citrustræer kan overleve på denne måde, men de fleste vil ikke overleve denne behandling.
Hvornår skal jeg tage mit citrontræ ind?
Citrontræer tåler typisk ikke en temperatur under 8°C. Alt efter vejret skal man tage et citrustræ ind i slutningen af september, og så kan det sættes ud igen i starten af maj måned når natte temperaturen ikke kommer under 8°C.
Overvintring på en planteskole
Der er muligheder for at få dit citrontræ passet i vintermånederne ved en lokal planteskole – det er en god løsning, men det er også bøvlet, og kan nemt blive rigtig dyrt (Priserne starter fra 800kr/træ), dertil kommer transport som med fragtmand nemt kan løbe op i lige så meget. Desuden er det trist at du heller ikke får glæde af dit flotte citrontræ, dets skønne duft og mulighed for anvendelse af frugterne derhjemme i den periode, øv!
Men heldigvis findes der alternativer med opbevaring derhjemme, hvis man gør sig nogle forberedelser, og tager hånd om træet hele vinteren.
Overvintring i drivhuset, udestuen eller orangeriet
Det er muligt at overvintre i drivhuset, især hvis du anskaffer dig en for for varme der sikre mod temperatur under 5°C, og du samtidig laver en slags ekstra isolering med fx bobleplast indvendigt. Største problem er fugtigheden få svampe til at stortrives så en ventilator er vigtig for at bevæge luften, samt regelmæssigt udluftning.
Alternativet er hvis du har en frostfri udestue eller orangeri, så skal du sørge for at holde øje med vand og skadedyr, samt lys.
- Klik her, for at læse mere om hvilket plantelys du skal vælge til dit drivhus.
Pasning af citrontræ indendørs om vinteren
At tage citrontræet ind i huset om vinteren kommer med signe egne udfordringer!
Checkliste for Overvintring af Citrustræer | |
---|---|
Placering | Køligt sted, overvåg temperaturen med et termometer |
Belysning | Sørg for et godt tilskudslys, gerne hvid fuldspektrums lampe |
Fugtighed | Overbrusninger og spray regelmæssigt |
Skadedyrskontrol | Løbende skadedyrs forebyggelse & bekæmpelse |
Vanding | Pas på med vandet. Brug en jord fugtighedsmåler |
Gødning | Regelmæssigt gødning i 1/3 styrke. Flydende citrusgødning er anbefalet |
Koldt værelse: Et citrontræ kan overvintres indendørs i et koldt værelse, især hvis du kan holde temperaturen mellem 8-12°C. Husk at holde jorden fugtig, overbruse regelmæssigt, og sørg for masser af kunstigt vækstlys gennem hele vinteren (Der kommer ikke nok lys om vinteren gennem et vindue).
Citrontræ i Stuen: Her er vi i den allersværeste klasse af overvintring, da stuen udover den rigtige temperatur for vækst ikke tilbyder meget andet godt for citrustræer, men det kan lade sig gøre med følgende råd:
- Luftfugtighed: Citrustræer stammer fra områder med høj luftfugtighed, og trives derfor bedst i fugtig luft med jævn luftcirkulation. Luftfugtigheden skal helst ligge over 50% hvilket kan være meget svært i en opvarmet stue. Du kan derfor med stor fordel bruge en luftfugter, vandforstøver eller placér en skål vand nær planten for at øge fugtigheden. En rigtig god ide er at give den et regelmæssig brusebad.
- Vanding: Her gælder det om at holde jorden fugtig, men ikke drivende våd da rødderne ellers rådner. Brug helst kalkfrit vand, enten kogt eller opsamlet regnvand, da postevand indeholder for meget kalk, som er skadeligt for planten. Det er en stor fordel at anskaffe sig en god jord fugtighedsmåler så du kan overvåge planten løbende.
- Gødning: Hvor meget gødning du skal bruge gennem vinteren, afhænger meget af hvilken temperatur du holder træet under. Men jo varmer træet står, og jo vand du bruger, jo mere citrus gødning har det brug for. Men start med en 1/3 del ad den anbefalet mængde, og hvis bladende bliver lysegrønne tilsætter du mere gødning, jeg anbefaler ad du bruger det sammen med SB Plant Invigorator RTU spray som også indeholder lidt gødning.
- Skadedyr: Et citrontræ tiltrækker ligefrem skadedyr, særligt hvis det kommer indendørs, så derfor er en løbende forebyggelse nødvendig! Nogle af de mest almindlige skadedyr er: bladlus, skjoldlus, spindemider, samt citrus minerfluen og trips. Hvis du først er angrebet af skadedyrene kan de bekæmpes med insektsæber og oliebaserede sprays. Men forebyggelse er altid den bedste løsning, og her kan jeg anbefale at du løbende sprayer med SB Plant Invigorator RTU spray. Den bekæmper skadedyr på en mekanisk og ikke giftig måde (frugt kan spises med det samme), og den tilføre planten en let gødning direkte på træets blade og stamme – hurtigvirkende!
-
- Tilbud
SB Plant Invigorator koncentrat
-
kr. 245,00Den oprindelige pris var: kr. 245,00.kr. 99,00Den aktuelle pris er: kr. 99,00. - Tilføj til kurv
Varenr.: 28156
- Lys: Planter lever af lys til deres fotosyntese, uden lys dør planter, eller i bedste fald taber den alle bladende.
En udbredt misforståelse er at citrustræer ikke har brug for lys når de overvintres – “de er jo i dvale”. Men selv ved en temperatur omkring de 8-10ºC skal de have min 40-50% af denne fulde dagslys styrke for ikke at tabe bladene!
Hvis et citrustræ har tabt alle bladene vil det typisk ikke sætte frugt i den følgende sæson, da den skal bruget alt energien på at genskabe sin tabte vækst.
Derfor er anbefalingen efter mange års erfaringer, at sørge for nok lys til dine planter, så de kan lave dejlige frugter til dig…
Vækstlys er din redning om vinteren
Da lys er en afgørende faktor for at dine planter kan lave fotosyntese, og dermed overleve gennem vinteren, er det afgørende at du sætter dig lidt ind i mulighederne for at kunne fortage et – for planten – godt valg.
Et par af de oftest stillede spørgsmål er;
- Hvor meget lys skal mit citrontræ have?
- Hvilken lampe skal jeg vælge?
Svaret er ikke helt lige til, da det kommer an på flere faktorer:
- Hvor stort er dit træ
- Modtager det andet lys?
- Hvilken temperatur opbevare du det ved?
Da vi i Danmark har en begrænset mængde af lys og varme i vinterperioden, er det tæt på umuligt at vedligeholde træet, ved udelukkende at placere det tæt på et vindue (Et stort sydvendt vindue kan komme tæt på). Derfor kan man med en vækstlampe sikre sig, at træet får den helt rigtige mængde lys – også om vinteren, smart ikke?
En god fuld spektre vækstlampe kan sørge for at citrontræet får den rette mængde lys året rundt. Udbuddet af vækstlamper indeholder både vandafvisende og vandtætte typer. Vandafvisende vækstlys kan være en fordel i mange situationer, især hvis du kommer til at sprøjte vand på lampen under vanding af citrustræet.
Hvor meget lys skal mit citrustræ have?
Det videnskabelige svar er at et citrustræ/citrontræ skal have:
- DLI: 20-28 mol/m²/d (Lysmængde)
- PPFD: 300-600 µmol/m²/s (Lysstyrke)
for at opretholde en normal vækst… (Læs mere om DLI her og PPFD her)
Dertil kommer at det anbefales at et citrustræ får min. 7 timer med fuld sol (Sollys = 2300 μmol/m²/sek.) om dagen for at yde sit bedste. (Ved vækst i drivhus/udestue får et citrustræ normalt 1100μmol/m²/sek.).
Overvintring i et køligt rum eller udestue
Lysbehovet ved opbevaring i et koldt rum, udestuen eller garagen/skuret, da temperaturen i disse steder normalt er meget laver end i husets stue.
Når vi kigger på overvintring ved laver temperatur, ved vi fra videnskabelige målinger og forsøg[1], at et citrus træ har brug for min. 40-50% af fuld lysstyrke ved 8-10ºC for at overleve gennem den mørke danske vinter, det svare til ca. DLI: 12 μmol/m²/dag (Kan dog nemt tåle mere).
Beregning af vækstlys til overvintring
Hvis vi tager udgangspunkt i et areal på 1m², og en 200Watt grolys lampe, som vi hænger lampen 1 m over træet, så vil der være PPFD: 190 μmol/m²/sek. lige under lampen.
For at gøre beregningen har vi følgende:
- Citrus har brug for +DLI: 12
- Lampen giver PPFD: 190
- Indsæt tal i vores DLI beregner her
- Antal timer lampen skal være tændt: 17.54 Timer/dag
Omregnet til LUX:
- Hvis man vælger en fuld spektre lampe der giver 190 μmol/m²/sek., kan man bruge opsættelse faktoren på 0,0185. Så fremkommer det at en lysstyrke på 10.200 Lux i 17 timer/dag
Beregning større areal af vækstlys:
Hvis vi tager udgangspunkt i et areal på 4m², og en 400Watt grolys lampe, som vi hænger lampen 120 cm over gulvet, så vil der være PPFD: 370 μmol/m²/sek. lige under lampen. Og et effektivt belyst areal med PPFD+280.
For at gøre beregningen har vi følgende:
- Citrus har brug for +DLI: 12
- Lampen giver PPFD: 280
- Indsæt tal i vores DLI beregner her
- Antal timer lampen skal være tændt: 11.90 Timer/dag
Kan en mindre lampe gøre det?
Hvis du ikke har den mængde lys tilgængeligt, kan du opbevare planten ved en endnu lavere temperatur, fx 5-8°C og med omkring 5.000-10.000 Lux min. 12-16timer/dag, svarende til min 100 μmol/m²/sek. Men det er ikke en særlig optimal løsning…
Hvor mange timer skal lyset være tændt?
Citrustræer bør have min. 6 timers fuld sol hver dag for at trives. Hvis dit træ får mindre end det, kan det anbefales at give kunstigt grolys og/eller en lavere temperatur. For at overleve en vinter i Danmark (planten vil ikke trives, kun overleve i en form for dvale), bør en plantelampe på fx 40Watt være tændt min 12 timer ved en afstand på 30-40cm.
Hvorfor taber mit citrontræ bladene?
Man kan opleve at citrontræet taber bladene, selvom træet ser sundt og raskt ud. Det skyldes et fænomen der kaldes “varmt hoved, kolde fødder” som opstår når træet bliver stresset. Det kan f.eks. forekomme når stuetemperaturen er på 21°C, hvilket gør at bladene ser sunde og raske ud. Men hvis så temperaturen på gulvet er 3-6°C koldere end selve stuetemperaturen, altså en gulvtemperatur på omkring temperatur på 15-18 °C, hvilket ofte sker, kan det medfører at rødderne bliver stressede.
Når rødderne bliver stressede kan det i sidste ende resulterer i at træet mister sine blade. En god måde at forebygge dette på, er ved at bruge en varmemåtte/varmeplade. Ved at placere træet på varmemåtten, vil træets rødder blive opvarmet. Således kan du modvirke fænomenet “varmt hoved, kolde fødder”.
En anden meget udbredt grund er manglende lys ved vinteropbevaring indendørs (Heldigvis nem at afhjælpe med grolys).
Vinter tolerante citrustræer
En ny eksotisk trend er på vej ind i de danske haver: hårdføre citrustræer. Nu behøver du ikke længere rejse til Syden for at plukke friske citrusfrugter direkte fra træet i din egen have. Det har allerede i nogle år været den nye eksotisk mode mange steder i Nordeuropa. Men at det kan lade sig gøre at have citrus i haven har ikke så meget med den globale opvarmning at gøre, selv om de mildere vintre (med undtagelse af den nyligt overståede) bestemt også spiller ind.
Frostresistente Citrusplanter
- Poncirus trifoliata (Dværgcitron): Denne robuste plante kan tåle ned til 20 graders frost. Selvom dens frugter ligner små appelsiner, er de næsten uspiselige.
- Citrus glauca: En anden frostresistent sort.
- Kumqat (Fortunella margarita og Fortunella japonica): Disse sorter kan tåle ned til minus 12 grader.
- Citrus ichangensis: Denne sort kan også tåle ned til minus 12 grader.
- Citrus reticulata: Kendt for at kunne modstå temperaturer ned til minus 14 grader.
I det danske klima kan man dog ikke være helt sikker på en god frugthøst. Men de eksotiske citrustræer kan også blot nydes for deres smukke vækst. Sæt dem for eksempel sammen i et eksotisk bed i et lunt hjørne af haven, så syner de af noget og kommer rigtig til deres ret.
Om vinteren kan man så nemt frostbeskytte med havefleece eller andre materialer, som tillader de eksotiske citrusplanter at ånde (Gælder kun for frost tolerante arter!).
FAQ - Ofte stillede spørgsmål til citrontræer
Citrontræer kræver en jævn og regelmæssig vanding for at trives optimalt. Husk at bruge kalkfrit vand for at undgå at skade plantens vækst. Overvågning af jordens fugtighedsniveau er vigtig – det er essentielt at undgå, at jorden bliver for tør, men samtidig skal du være opmærksom på ikke at oversvømme planten, da det kan forårsage rodrot. I de køligere vintermåneder, hvor træet går i dvale, vil det have brug for mindre vand. Sørg for at tilføre kun nok vand til at forhindre jorden i at udtørre helt.
Citrontræer kræver en jævn og regelmæssig vanding for at trives optimalt. Husk at bruge kalkfrit vand for at undgå at skade plantens vækst. Overvågning af jordens fugtighedsniveau er vigtig – det er essentielt at undgå, at jorden bliver for tør, men samtidig skal du være opmærksom på ikke at oversvømme planten, da det kan forårsage rodrot. I de køligere vintermåneder, hvor træet går i dvale, vil det have brug for mindre vand. Sørg for at tilføre kun nok vand til at forhindre jorden i at udtørre helt.
Det er naturligt for en sund citrusplante at skifte blade, men hvis planten taber mange blade, kan det skyldes forskellige forhold som over- eller undervanding, mangel på gødning, eller ekstreme temperaturer og fugtighedsniveauer. Citrustræer kan være lidt krævende og er særligt modtagelige for skadedyr som spindemider og uldlus.
Overvintring
Under overvintring indendørs kan tab af blade skyldes faktorer som utilstrækkeligt lys (ofte årsagen), temperaturer uden for det ideelle interval på 8-12 grader, forkert vanding eller luftfugtighed, eller en kombination af disse. At tilpasse planten til nye forhold, fx ved at åbne døre og vinduer, kan være hjælpsomt.
Et stort bladtab kan være problematisk, da planten om foråret skal bruge energi på at danne nye blade, hvilket sker på bekostning af blomster- og frugtdannelse.
Et citrontræ kan godt stå i stuen, men placer det ved et solrigt vindue for at sikre 6-8 timers sollys dagligt, eller supplere med kraftigt kunstig plantelys. For at øge luftfugtigheden, som citrontræer foretrækker, bør du oversprøjte den med vand regelmæssigt.
Vand træet når de øverste centimeter af jorden er tør, og gød det regelmæssigt med en god gødning. Med korrekt pleje kan dit citrontræ trives og endda bære frugt indendørs.
Husk at check træet regelmæssigt for skadedyr som fx spindemider og uldlus som hurtigt kan tage livet af de fleste planter.
Citrontræer trives bedst udendørs fra maj-juni. Træerne tolererer ikke temperaturer under 8°C, så tjek vejrudsigten for nattetemperatur over de 8°C.
Overgangen til udendørs forhold kræver en tilpasningsperiode for citrontræet. Når al frostfare er ovre omkring maj-juni, kan træet flyttes ud. Ændringen i temperatur og den stærkere belysning kan være krævende for planten. Start derfor med at placere træet i skyggen i begyndelsen og dæk det med en fiberdug om natten.
Efter tilpasningsperioden skal citrontræet placeres på et varmt sted i solen, men uden for meget vind. Det er ikke ideelt at placere det i et drivhus eller en udestue i sommermånederne, da det kan være vanskeligt at kontrollere temperatur og luftfugtighed der. Dette kan øge risikoen for angreb af svampe og skadedyr.
Der kan være flere grunde til, at dit citrontræ ikke blomstrer. Her er nogle af de mest almindelige:
Utilstrækkeligt lys: Citrontræer har brug for masser af sollys for at blomstre – mindst 6-8 timer om dagen. Hvis dit træ ikke får nok lys, kan det være grunden til, at det ikke blomstrer. Husk at dit træ også skal have nok lys hen over vinteren, ellers skal det først bruge energi på at gendanne bladende før det sætter blomster.
Forkert vanding: Citrontræer har brug for regelmæssig, men ikke overdreven vanding. Hvis jorden enten er for tør eller for våd, kan det forhindre blomstring.
Mangel på næringsstoffer: Citrontræer har brug for en række forskellige næringsstoffer for at kunne blomstre. Hvis jorden mangler nødvendige næringsstoffer, eller hvis du ikke gøder træet regelmæssigt, kan det forhindre blomstring.
Uegnet temperatur: Citrontræer har brug for en stabil temperatur mellem 16 og 27 grader celsius for at kunne blomstre. Temperaturer uden for dette område kan forhindre blomstring.
Træets alder: Unge citrontræer kan tage flere år om at begynde at blomstre. Hvis dit træ er ret ungt, kan det være grunden til, at det ikke blomstrer endnu.
Hvis du tager højde for disse faktorer, skulle dit citrontræ gerne begynde at blomstre.
Nej, en god konventionel grøn plantegødning er normalt tilstrækkeligt for de fleste citrustræer.
Hvis træet får lysegrønne eller gule blade, er det tit et tegn på at det mangler kvælstof, det kan også være mangel på jern eller magnesium.
De gule blade kan også være tegn på insekter og sygdomme. Inspicere bladene for tegn på skadedyrsangreb eller anden sygdom.
Vi anbefaler at du tilsætter flydende gødning til vandet hver gang du vander. Et fint valg kan være Part A&B fra BiG Plant Science sammen med regnvand, hvis du ikke har regnvand, skal der tilsættes lidt mere gødning til vandet.
Følg altid doseringsvejledningen på gødningsproduktet.
Citrontræer kræver jævnlig, men ikke overdreven vanding. Generelt bør du vande dit citrontræ, når de øverste 2-3 centimeter af jorden føles tørre. Det er vigtigt at sikre, at din plante har et godt dræn for at undgå at rødderne rådner.
Hvor meget vand dit citrontræ har brug for, kan variere alt efter størrelsen på træet, hvor meget lys det får, temperaturen og luftfugtigheden i rummet, samt årstiden.
Under vækstsæsonen i foråret og sommeren har dit citrontræ brug for mere vand, mens det i vintermånederne, når det går i dvale, vil kræve mindre. Dog skal jorden aldrig være helt tør, heller ikke om vinteren.
Husk, at vanding er kun en del af plejen. Citrontræer kræver også rigeligt med lys, en passende temperatur og regelmæssig gødning for at trives.
Selvom beskæring ikke er strengt nødvendigt for dit citrontræs sundhed, kan det være en god praksis for at bevare en pæn og attraktiv krone. Hvis du vælger at foretage beskæring, er det bedst at gøre dette i sommermånederne, særligt juni og juli.
Fokuser på at fjerne grene, der vokser ind i træets krone, da disse kan begrænse luftcirkulationen og lysindtrængningen, hvilket kan hæmme træets vækst og produktivitet. Det er også vigtigt at fjerne eventuelle visne eller døde grene for at forhindre mulig spredning af sygdomme og skadedyr.
På trods af citrontræets robusthed er det ikke særligt tolerant over for hård beskæring. Så mens du beskærer, er det vigtigt at være forsigtig og undgå at fjerne for meget af træets samlede masse på én gang. Prøv at begrænse beskæringen til højst 20-25% af træets samlede volumen pr. år.
Citrontræer har brug for en speciel jordblanding kendt som citrus- eller middelhavsjord. Dette skyldes træets følsomme og fine rodsystem, som kræver en let, porøs jord for at trives.
Du kan selv lave en sådan “citrusjord” ved at blande 25% kokosmuld, 25% muldjord, samt 50% sand & grus blanding (brug ikke strandsand).
For at sikre et ordentlig dræn, kan det anbefales at lægge et lag Leca kugler eller potteskår i bunden af potten.
Links, referencer
Hjælp til overvintring af citrustræer
Hvis du er i tvivl om hvilken lampe eller gødning mf. du skal vælge til dine citrustræer, er du velkommen til at kontakte os for råd og vejledning her