Momsrefusion til Grønland, Færøerne og Island
Hvordan får jeg momsen retur når jeg bor i Grønland og gerne vil købe noget hos PlanteLys.dk?
Når du handler hos PlanteLys.dk eller en anden dansk virksomhed, har du mulighed for at få den danske moms refunderet. For at du kan få refunderet momsen, skal der først være lavet en aftale med Plantelys om, at de gerne sender momsen retur til dig som kunde. Aftalen skal indgås FØR du laver en bestilling på webshoppen. Hos PlanteLys.dk laver vi gerne en aftale, da du skal have mulighed for at kunne importere varer som ikke er så nemme at fremskaffe i Grønland.
Når du handler og skal have momsrefusion, sker dette over flere trin:
- Du laver en aftale med Plantelys.dk om at din bestilling skal have momsrefusion, det gøres ved at kontakte Plantelys.dk på email med en oversigt over din bestilling, og får en godkendelse på at der kan laves momsrefusion på din bestilling.
- Dernæst er selve handlen, som foregår på PlanteLys.dk webshop. Her køber du varen med moms og fragt til levering på en dansk adresse – i Danmark.
- Når du modtager varerne, har du ret til at søge om at få momsen retur. Her skal der gives et stempel fra modtagerlandets skattemyndigheder om, at dette er blevet godkendt. Denne del står du selv for, og det er PlanteLys.dk uvedkommende, se mere her moms retur Grønland.
- Nu kan du sende varerne til Grønland, evt. sammen med det øvrige indbo. Når man så er kommet til Grønland tager man varerne og fakturaen med ned på skattekontoret og får underskrevet og stemplet den. Hvis tingene er meget store kan man tage et billede af dem hvor man evt. kan se ud af vinduerne at man er i Nuuk. Derefter sender man blot fakturaen tilbage til Plantelys.dk så vi har et bevis for at varerne er udført. Derefter overfører vi momsen.
- For at du kan få momsrefusion hos PlanteLys.dk, skal følgende først være afklaret.
-
- Du skal bo og have adresse i Grønland, Færøerne eller Island.
- Du skal sørge for at få stemplet din kvittering hos myndighederne
- Vi skal have dit registrerings- og kontonummer fra din bank, så vi kan sende pengene til dig
- PlanteLys.dk skal som minimum have 30 dage til at refundere pengene.
- Alle oplysninger skal sendes til salg@plantelys.dk; her bekræfter vi modtagelsen af kvittering.
Grønland er en af de få lande, hvor der kan betales moms tilbage på varer købt i en dansk butik eller webshop. Dette gøres ved, at der før købet gennemføres, er lavet en aftale mellem køber og sælger om at dette er muligt.
Når der skal søges om momsrefusion skal dette være løst inden 3 måneder fra købsdatoen, så det er vigtigt at dette bliver gjort. Der kan ikke tilbagebetales noget beløb uden synlig stempel på fakturaen.
Alternativ løsning
Ved købet skal du have lavet en Tax-free bon, samt medbringe varerne på rejsen. Så kan man få refunderet momsen i lufthavnen mod et gebyr. Man skal dog være opmærksom på at man skal kunne vise en gyldig bopælsattest.
Momsfri levering til Grønland og Færøerne
Hvis man køber vare på plantelys.dk webshoppen, har man mulighed for at få dem leveret direkte til en adresse i Grønland eller Færøerne med PostNord. Her vil Plantelys.dk automatisk gennemføre dit køb uden at der afregnes moms på bestillingen (Momsfri bestilling).